Ofte stillede spørgsmål og svar
Finder du ikke svar på dit spørgsmål nedenfor, er du meget velkommen til at skrive til os på mail@byogmy.dk.
Du kan evt. benytte vores kontaktformular under kontakt.
Bestilling
Kan jeg få tilføjet en vare til en eksisterende ordre?
Vi kan kun hæve betaling for det beløb, som du har godkendt, da du gennemførte din betaling. Det er derfor ikke muligt at tilføje flere varer, og du er nødt til at lave en helt ny bestilling.
Hvis du kontakter os inden vi sender den første bestilling, kan vi godt nå at pakke det hele samlet, så du kun betaler fragt en gang. Fragten fra den nye bestilling, fratrækker vi manuelt inden vi sender ordren.
Kan I bestille varer hjem, hvis jeg leder efter en bestemt vare fra et mærke I forhandler, men som I ikke har i shoppen?
Prøv at sende os en mail, så ser vi om vi kan hjælpe. Dog er det oftest sådan, at vi ikke kan bestille enkelte produkter, vi skal oftest bestille et helt kolli. Så derfor vurderer vi først, om vi tror, at vi kan sælge resten i shoppen.
Hvorfor kan jeg ikke vælge str. eller variant?
Den ønskede str. eller variant er desværre udsolgt.
Systemet vil ikke lade mig, lægge x antal i varekurven?
Vores system har automatisk lagerføring, man kan derfor ikke købe flere varer, end der er på lager. Det samme gælder for voksduge. Man kan kun købe det antal meter, der er på lager.
Levering
Hvor lang tid går der, før I sender mine varer?
Dine varer vil blive afsendt 1-3 hverdage efter bestilling. Vi tager dog forbehold for perioder, hvor der er ekstra travlt f.eks. under udsalg og december måned.
Jeg har ikke fået mine varer, hvad gør jeg?
Du skulle gerne have fået et track and trace nummer i din ordrebekræftelse, som er sendt på mail. Hvis du enten ikke har fået et track and trace nummer, eller kan du ikke finde pakken via det, må du endelig kontakte os, så sørger vi for at eftersøge den hos Post Danmark. Hvis den ikke kan findes, sender vi naturligvis en ny pakke til dig.
Hvad gør jeg, hvis der mangler nogle varer?
Alle forsendelser bliver dobbelt tjekket inden vi afsender dem. Skulle der alligevel mangle noget, bedes du kontakte os med det samme, så vi kan få rettet fejlen.
Kan jeg handle momsfrit fra et land, som ikke er medlem af EU?
Når du indtaster leveringsoplysninger, skal du oplyse hvilket land du bor i. Er det et land udenfor EU, vil du se, at momsbetalingen står til 0,00 kr., når du skal godkende din endelige bestilling til sidst. Der kan blive pålagt moms og told i det land, du kommer fra. Vi sender ikke din bestilling som gave, så du kan undgå fortoldning, da dette ikke er lovligt.
Kan jeg handle momsfrit fra et land udenfor EU, og få leveret varerne i Danmark?
Det er ikke lovligt at levere momsfrie varer i Danmark. Hvis du er midlertidig i Danmark skal du købe dine varer på normal vis. Når du så rejser hjem, kan du få toldstemplet din faktura, og herefter sende den til os med posten. Herefter refunderer vi momsen til din konto. Det samme gælder, hvis du får pakken sendt til en dansk adresse. Du kan kun handle momsfrit, såfremt vi sender pakken ud af landet.
Afhentning
Kan jeg afhente varer hos jer?
Du skal bestille og betale dine varer på normal vis i netbutikken. Når du skal vælge leveringsmetode, skal du vælge afhentning hos By & My. Derefter sender du os en mail, så vi kan aftale afhentningstidspunkt. Som udgangspunkt kan der først afhentes varer efter kl. 16 på hverdage.
Kan vi se og prøve varerne hos jer?
Det er altid muligt at komme forbi og se nogle varer, dog kun efter aftale. Vi er ikke en fysisk butik, derfor ligger varer ikke fremme. Ring til os på 26857041, hvis du er interesseret i at komme forbi.
Fragt
Kan jeg få leveret mine varer gratis?
Ja, men kun hvis du køber for minimum 800 kr (gælder ikke kunder i udlandet).
Kan jeg selv tage risikoen og få sendt som brevpost?
Nej, vi sender kun som forsikret pakker gennem Post Danmark. Vi har valgt ikke at påtage os risikoen ved at sende som brev.
Returvarer
Hvor lang tids returret har jeg?
Du har 14 dages fuld returret fra den dag, du modtager dine varer. Vi sætter pengene tilbage på din konto, så snart vi modtager varen retur fra dig indenfor returfristen og i ubrugt stand.
Kan jeg få byttet til en anden størrelse eller model?
Såfremt du ønsker, at bytte din vare, skal du lave en ny ordre på den vare, du ønsker i stedet for. Du får pengene tilbage for returvaren så snart vi modtager den.